fredag den 30. oktober 2009

Efter 2 uger i Rødovre

Her lidt nyt fra Prize.



Hej

Min mor siger, at jeg skal fortælle lidt mere om, hvordan det går med mig. Jeg har næsten slet ikke tid til at skrive, for der sker så meget.

Joy kom forbi til en lege-date.. det var første gang jeg mødte hende. Det er min mors mors hund, så jeg kommer nok til at se meget til Joy. Joy er Beagle på næsten 1½ år og deres sprog er ikke helt som en labradors. Hun gør, når hun vil lege og jeg kiggede bare på hende, for jeg vidste ikke hvad det betød. Men hun er en sød hund og meget legesyg. Når jeg prøvede at sove, så gøede hun og puffede til mig. Men jeg er jo bare en lille hvalp, der har brug for at sove, så det generede vist mere menneskene end mig, at hun prøvede at vække mig.



Jeg har leget med Joy flere gange og været hjemme hos hende hele 2 gange. Den ene gang uden min mor og far, fordi de skulle på kursus. Næste dag var jeg så træt, at jeg bare sov hele dagen. Joy var her i går og nu har hun lært at lade mig sove og det er nu rart!

I ugen der er lige er gået, har jeg været alene hjemme om dagen, fordi mor og far har været på arbejde. Det er egentlig meget rart, at få en lang lur om dagen. Af og til kommer jeg til at tisse indenfor.. det er mest, hvis mor og far ikke har fundet ud af, at jeg gerne vil ud, selvom jeg står foran terrassedøren.. eller når jeg er meget optaget af leg.

Jeg elsker at være ude på terrassen, hvor der er så mange dejlige blade man lige kan snuppe op og tygge lidt på. De er to billeder er fra i morges, så se hvor stor jeg er blevet! I onsdags vejede jeg 8,3 kg, så jeg har taget 2,5 kg på mens jeg har boet hos mor og far. Mor syntes ikke jeg spiste meget i starten, men nu tømmer jeg madskålen af et par gange og så bliver mor glad.





Det er alt jeg vil skrive denne gang, for nu vil jeg sove og vokse lidt mere.





Hilsen

Prize



Og så Prize er blevet adlet til Sir, så han nu kan kalde sig Sir. Prize GG (lyderes surprice).

Og nu vil jeg begynde at pakke til SAM.

mandag den 19. oktober 2009

Prize's første dage i Rødovre

Jeg har overtalt Prize til at skrive lidt om hans oplevelser, men først lidt (af de meget efterspurgte) billeder.



















Nu er det min 4. dag hos min menneskemor og -far. De hentede mig i torsdags. Jeg lå og sov, da de kom. Heldigvis kunne jeg sove videre mens de gik ind i køkkenet.. det var vist noget med nogle papirer, der skulle ordnes. Så blev jeg vækket og vi gik ud på græsset og vi legede lidt, så jeg fik helt glemt at tisse inden vi kørte.



Det var min menneskemor, der kørte bilen, mens min menneskefar sad med mig i skødet med et håndklæde og det stykke tæppe fra hvalpekassen, jeg havde fået med. Det var meget hyggeligt at ligge der. Jeg pev lidt, da jeg savnede min hundemor og mine søskende, de var jo pludselig væk. Så hoppede bilen lidt og far og mor kælede med mig, uhm. Vi stoppede ved en resteplads og så fik jeg noget på, der hedder en snor. Vi gik lidt rundt og så tissede jeg og far sagde ”dygtiiig”.



Vi kørte videre og jeg sov næsten hele vejen. Vi gik ind i mit nye hjem. Da jeg kom ind blev båret op at nogle trapper til vi skulle være. Så gik jeg rundt og snusede til det hele mens mor og far gik efter mig og så på, hvad jeg lavede, mens de sagde” ih”, ”åh” og ”næææ”.



De gav mig mad og gik en lille tur med mig. Hold da op, hvor er det anderledes at gå på en vej i Rødovre end på det husmandssted jeg kommer fra. Der kom en bil forbi, som lød anderledes end de andre biler jeg har hørt. Så jeg klemte mig ind til far indtil den var helt væk og vi gik videre. Nogle gange synes jeg det er lidt for overvældende at være ude og gå. Så sætter jeg mig lidt ned, men mine menneske forældre lokker mig hele tiden til at gå videre.



Så tog far ud og handlede og jeg var alene med mor. Jeg havde det ikke så godt i min mave, det har jeg ikke haft siden jeg blev vaccineret i tirsdags. Mens mor var ude i køkkenet fandt jeg to gode sted at prutte og det var dejligt i maven. Så gik jeg ud til mor og hun gik ind i stuen og fandt mine prutter. Da jeg ville lugte til det, sagde hun ”nej” og tog mig med ud i køkkenet og gave mig en bold at lege med.



Mine forældre er ikke så gode til hundesprog som de mennesker jeg kommer fra. Men de lærer lidt hele tiden. Jeg prøver også at lære, hvad de mener, men det der menneskesprog er noget svært noget. Når jeg besørger udenfor siger de ”tis så” og dygtiiig, når jeg er færdig. Men når jeg så gør det indenfor, så siger de ikke noget. De siger bare ”Nej” og sætter mig ud på terrassen eller skynder sig ud og gå med mig. Det er bare død sygt.



Jeg synes hele tiden jeg bliver luftet. Den første nat vågnede jeg og så skulle vi ud i mørket. Jeg ville hellere sove. Men jeg synes det bliver sjovere og sjovere at komme ud og gå i snor. Jeg sætter mig tit ned. Nogle gange fordi jeg vil hjem. Jeg prøver at lære min mor og far, at jeg vil hjem ved at trække i snoren, når vi vender. Det har de vist ikke forstået. Og jeg vil næsten sværge på, at min mor var ved at vække mig, mens jeg sov, for at se om jeg var i live.



Det er så dejligt at bide i ting. Her er noget de kalder møbler, der er dejlige at bide i. Så siger de ”Nej” og giver mig noget andet at lege med. Så jeg har en masse legetøj. I går fandt de også på at give mig nogle pinde af grisehud, de er godt nok skønne at bide i, men jeg får kun 1 om dagen, for min mor kan ikke huske om hun har hørt, at de kan give tynd mave.



I går var jeg ude med min far i haven. Han gik og ordnede nogle ting og legede med mig samtidig. Jeg var rigtig træt, da min mor kaldte på mig og lukkede mig ind igen. Da jeg kom ind af døren lagde jeg mig straks på måtten os sov. Senere gik min mor med mig og vi mødte en hund, der var lige så stor som min halvsøster Nora. Det var en golden retriever. Den ville gerne hilse på mig og vi hoppede lidt og legede lidt. Hun var rigtig sød og jeg må godt være sammen med hende, for hun er vaccineret.



I dag var min mor ude og gå en længere tur med mig. Hver gang der skete noget, jeg ikke havde prøvet før, satte jeg mig ned og prøve at finde ud af, hvad det nu gik ud på. Min mor forstod heldigvis, at det var derfor jeg nu satte mig ned. Der var også nogle mennesker, der gerne ville tale med mig. Det kunne jeg se, selvom de stod helt over på den anden side af vejen. Så jeg gik derover og min mor fulgte efter. Det var nogle søde mennesker. De ville bytte deres ”hvide-netto-hun” på 2 år med mig, men min mor sagde nej, inden hun vidste, hvad de ville bytte med. Der kom også en dame, der gik forbi mig, men hun ville ikke hilse på mig. Så sad jeg bare der og så så sød ud og kiggede efter hende.



Nå, nu vil jeg smutte og tage en lille lur, inden jeg har en lege-date med en Beagle.



Hilsen Prize



..og så et lille PS fra mig om Silhouette kursus

Som nogle ved gav jeg et forslag til SAM om at holde et introduktions/begynder kursus i det software program, som man bruge til Silhouetten. Altså ikke på det niveau, som det kursus jeg holdte i september, der tog ca. 3 timer for pc-vante. Det bliver ikke til noget. Men hvis der er interesserede nok, vil jeg se om jeg kan finde en søndag eftermiddag i januar og holde et 3-4 timers kurus i Herlev eller hjemme i Rødovre.



fredag den 16. oktober 2009

CJ - Please the Eye (ja, hun kunne li' det)

Lidt scrap er det da blevet til, trods hundeforberedelserne. Det er den her CJ, hvor det nu var min tur til at scrappe til Dorte om Kort. Ja, af alle mennesker i dette land, beder en af de bedste kort-magere om l/o med inspiration til kort :S Spørg lige om hr. præstationsangst ringede på døren?



Nu har Dorte fået CJ'en og var heldigvis glad for den.. så nu må du også se GG



Så jeg tog udgangspunkt i ”hvad nu, hvis inspirationen ikke rigtig virker” og kom nogle (af mange) kompositionsregler / -tip i som tekst i 2 af mine ynglings kort (som jeg kun bruger til specielle lejligheder). Kortene har fået magneter, som fastholder dem til l/o’et og så man nemt kan få dem af.



Det var lidt kedeligt, at kortene ikke kunne pyntes mere, men så ville de blive alt for tykke.



Og motivet har jo intet med komposition at gøre (andet en et forsøg på et ”hovedmotiv” og lidt ”med forgrund, mellemgrund og baggrund”), men fortæller måske en lille smule om, hvad der optager mig lige nu ;-)









Det endte alligevel med at blive en dejlig opgave at løse, da først idéen var på plads.



Og så er jeg i forhandlinger med Prize om at skrive om sin første dag hos os.. men har har så travlt med at holde os beskæftiget, at det er lidt svært :-O



God weeken!

søndag den 11. oktober 2009

Vores nye familiemedlem

Må jeg præsentere dig for Prize, vores nye familiemedlem, som kommer hjem på torsdag. Vi glæder os meget til at få ham hjem. Mens vi styrter rundt og gør vores hjem mere "hvalpe-sikkert".



Prize blev vækket for vores skyld og han var lidt træt, da vi kom, men vågnede godt op efter kort tid og ville gerne lege.





































torsdag den 8. oktober 2009

Fra kort kursus.. og til at gøre det til sit eget ;-)

i var på kursus hos Dorte (Dot) i søndags og fik lavet nogle skønne kort. Endnu engang, tak for et godt kursus.. Det er altså noget andet at få input ind med fingrene frem for alene at blive inspireret fra blogs (i hvert fald for mig).

Det første kort vi lavede, fik jeg gjort noget ”top-tungt” og sommerfuglen passede bedre til det andet kort. Så jeg to lige min scapel og afmonterede blomst og fugl og gjorde kortet ”til mit”, da jeg kom hjem.

Jeg beklager billedkvaliteten af dette kort, måske jeg havde scrappe-abstinenser, da jeg tog billedet :S











Normalt pynter jeg ikke indersiderne på et kort, men hvor er det altså top nice.



Jeg er vild med Dortes idé med at at sætte et foto-flap-ting på bagsiden. Da man jo har ”kvajepligt” som kursist, så kom jeg til at vende flappen den forkerte vej. Så da jeg alligevel skulle afmontere og rette, så kom der ekstra beklædning på bagsiden og skruer på flappen også.







..og så er det om præcis en uge til vi skal have hvalpen hjem. Der kommer billeder på bloggen, fra i mandags, hvor vi var på besøg, når Bjarne og jeg har koordineret filer.

torsdag den 1. oktober 2009

Overgiver mig (hvis jeg var en hund ville jeg ligge på ryggen med poterne i vejret GG)

How to

..og det må jeg jo hellere gøre noget ved (mens jeg undrer mig over, hvem den anonyme, der virker mest utålmodig er gg). Og det blev til en kort how-to.



Her er hvad du skal bruge

Nogle papirblomster, som du ikke lige har fået brugt og måske synes er blevet lidt kedelige at bruge.

En (mini-) brad

En punch/die som kan bruges til støvdragerne (som her kan det ligne et snefnug). Du kan også klippe tynde strimler i et stykke papir og bruge i stedet.

Craft Flock (pulver i forskellige farver, som næsten ligner vaskepulver-sne).

Vand og (skole-) lim.





Først samler du de blomster-blade du vil bruge og samler dem evt. med en brad, så du har godt styr på dem.



Dette er en punch, som jeg har standset ud. Så kommer jeg lim på spidserne og drysser flock på. Her har jeg valgt en gul flock. Den har jeg klar.. normalt til kronbladene er tørre. Jeg folder støvdragerne op og er blomsten lille klipper jeg bunden af, selv om det så bliver lidt svær at styre.

Dyp nu blomsten i vand og krøl bladene ind mod midten, så den bliver 3D. Jeg har haft bedst held med at bruge en pincet, når blomsten er samlet med en brads, mens det er lettere at krølle blomsten, når kronbladene ikke er samlet med en brad. Men så kan den være lidt sværere at styre under tørringen og når støvdragerne skal monteres.



Det er svært at se på billederne, men på nogle af papirblomsterne trækker farven ud og bliver mørkere yderst på bladet. Det er en ret god effekt.



Til sidst limer du støvdragerne ind i midten af blomsten. Her kan du virkelig lege med farven på støvdrager og "støvet".



Og så skal denne blomst bare tørre, så er den klar til brug på et kort eller...



God fornøjelse!