fredag den 30. oktober 2009

Efter 2 uger i Rødovre

Her lidt nyt fra Prize.



Hej

Min mor siger, at jeg skal fortælle lidt mere om, hvordan det går med mig. Jeg har næsten slet ikke tid til at skrive, for der sker så meget.

Joy kom forbi til en lege-date.. det var første gang jeg mødte hende. Det er min mors mors hund, så jeg kommer nok til at se meget til Joy. Joy er Beagle på næsten 1½ år og deres sprog er ikke helt som en labradors. Hun gør, når hun vil lege og jeg kiggede bare på hende, for jeg vidste ikke hvad det betød. Men hun er en sød hund og meget legesyg. Når jeg prøvede at sove, så gøede hun og puffede til mig. Men jeg er jo bare en lille hvalp, der har brug for at sove, så det generede vist mere menneskene end mig, at hun prøvede at vække mig.



Jeg har leget med Joy flere gange og været hjemme hos hende hele 2 gange. Den ene gang uden min mor og far, fordi de skulle på kursus. Næste dag var jeg så træt, at jeg bare sov hele dagen. Joy var her i går og nu har hun lært at lade mig sove og det er nu rart!

I ugen der er lige er gået, har jeg været alene hjemme om dagen, fordi mor og far har været på arbejde. Det er egentlig meget rart, at få en lang lur om dagen. Af og til kommer jeg til at tisse indenfor.. det er mest, hvis mor og far ikke har fundet ud af, at jeg gerne vil ud, selvom jeg står foran terrassedøren.. eller når jeg er meget optaget af leg.

Jeg elsker at være ude på terrassen, hvor der er så mange dejlige blade man lige kan snuppe op og tygge lidt på. De er to billeder er fra i morges, så se hvor stor jeg er blevet! I onsdags vejede jeg 8,3 kg, så jeg har taget 2,5 kg på mens jeg har boet hos mor og far. Mor syntes ikke jeg spiste meget i starten, men nu tømmer jeg madskålen af et par gange og så bliver mor glad.





Det er alt jeg vil skrive denne gang, for nu vil jeg sove og vokse lidt mere.





Hilsen

Prize



Og så Prize er blevet adlet til Sir, så han nu kan kalde sig Sir. Prize GG (lyderes surprice).

Og nu vil jeg begynde at pakke til SAM.

5 kommentarer:

  1. Her sidder vi og nyder at læse om hvordan det går dig hos din nye mor og far.
    Tror de passer godt på dig.
    Er du slet ikke bange når du er alene hjemme?

    Sikke fin du er, med Sir Prize :D
    Vi synes du lyder til at være stor - vi er gamle og grå (6 oh 7½år) og vejer mindre tilsammen end du gør - men vi må heller ikke blive så store, for så kan vi ikke gå de lange ture.

    Håber at din mad er god.
    Vi er forresten enige med dig i, at en lur indimellem er rigtigt godt.

    Chili & Batman

    SvarSlet
  2. Sir.Prize... Smiler stadig. Sikke nogle dejlige billeder. Glæder mig til at se dig IRL. Mon din mor kigger forbi Roskilde i weekenden?

    SvarSlet
  3. Den hund er bare for lækker. SÅÅÅÅÅÅ SKØN.

    SvarSlet
  4. Hej Sir Prize :D

    Sikke et fedt nyt navn du har fået.

    Jeg glæder mig rigtig MEGET til at hilse på dig på torsdag. Nu må du ikke vokse for stærkt så jeg ikke når at se dig som "Baby".

    Knus og kram, også til din mor og far.

    SvarSlet
  5. Hi hi sirPrize.....hvor er du bare lækker. Glæder mig til at se dig IRL. Skønne billeder din mor og far har taget af dig.:)

    SvarSlet