lørdag den 24. september 2016

Monokromt julekort

 Jeg er så glad for denne denne Merry Christmas die og hvis jeg slider den op, køber jeg en ny.
Stemplet har jeg haft rigtig længe, men ikke kunne finde ud af at bruge det. Men stemplet faldt nærmest ned på min die og jeg kunne se, at størrelsen var perfekt til min die. Jeg har stemplet direkte på kortet og så er det lettere at få flere OSH kort fra hånden :D



onsdag den 7. september 2016

Ann-Maries konfirmation

Det er godt nok nogle måneder siden, at Ann-Marie blev konfirmeret. Og man må jo finde på noget, når "tøsen" kun ønsker sig gavekort og penge.. så det var frem med den gamle dåse opskrift. Mit kreative indslag falmede, da jeg så hvad andre havde lavet. Desværre har jeg ikke billeder af det, for det var ret impornerende. En buket med lilla roser, hvor roserne var 50'ere. Et pengetræ lavet af mønter. Et kæmpe kort, hvor ord fra slik var integreret i teksten. Flotte løsninger var det.





onsdag den 31. august 2016

Til hestepiger.. og til dem, der kan lide heste.. og ja, også til de andre

Hestepiger er seje, så derfor skal der selvfølgelig også være kort til disse tøzer. Jeg tror faktisk, at man kan se, at det øverste kort ikke har kørt igennem bigshoten med en embossing-gummi-måtte. Sikke en forskel det gør!






onsdag den 24. august 2016

Stjernerne funkler

Tre variationer over samme lay out.

Connie havde inviteret os til at scrappe sammen. Normalt for jeg lavet tæt på ingenting ved de lejligheder, men denne gang var jeg dygtig. Fra fredag aften og gennem lørdagen bestemte jeg mig for nogle enkle designs og "producerede" delene til dem. Så søndag var min opgave bare at montere kortene og dyt, båt dynamolygte, var der 30 kort til OSH.. og mandagen? Ja, den blev selvfølgelig brugt på at rydde op efter den koncentrede indsats :O




torsdag den 18. august 2016

Anna 18

Måske er det tid til at få lidt på bloggen igen.. ikke fordi en pause på 8 måneder er længe GG At jeg ikke har blogget betyder imidlertid ikke, at jeg ikke har lavet kort. Dette kort har mange mere spræl, flere farver og levende mønstre end jeg plejer at sætte sammen.. men det passer altså bare bedst til Anna :D

..og måske blogger jeg julekort snart, for jeg har da produceret OSH kort i weekenden!

tirsdag den 24. november 2015

Fuld af julekort idéer

Jeg har været i gang med julekort produktionen til OSH og det blev til en del. Jeg fik en masse idéer til kort, som ikke er så "OSH-transport-egnet", men de skulle da laves alligevel GG


mandag den 9. november 2015

I det små

Det er altid spændende, hvordan man får limet vellum  på kortet uden man kan se limen. Her er der også embossing i denne die, så der kunne jeg "gemme" den flydende lim.